Vil du føle dig ensom og mistrøstig som mandskabet på USCSS Nostromo i den første ”Alien”-film?
Så skal du bare oprette en profil for din offentlige institution på Twitter!
Følelsen af at stå med en megafon og råbe ud i intetheden er enorm – og i en grad, så man næsten længes efter en face-hugging xenomorph eller to til at skabe lidt gang i den.
Og egentlig giver det jo god mening.
Twitter fungerer bare bedst for personlige profiler, der lettere end virksomheder kan give farve, holdning og retning til det, de skriver om.
Men der ER offentlige institutioner, der lykkes med at give nærvær og værdi til følgerne og hæve sig over de endeløse links til egne pressemeddelelser.
Her er mine 5 bud:
1. Psykiatri og Social i Region Midtjylland (@PS_Region_Midt)
Måske ikke den største konto på Twitter. Men folkene bag har forstået noget af det aller-allervigtigste for virksomhedsprofiler på Twitter – især de offentlige.
Det. Handler. Om. Mennesker.
Både de ansatte og borgerne. Her er det Dorita og Sunes rolle, der trækkes frem:
Velkommen til to nye psykiatriske brobyggere i @AarhusKommune. Mød Dorita og Sune i videoen fra @TV2OSTJYLLAND. De skal hjælpe patienter med overgangen fra indlagt til udskrevet og skabe sammenhæng i behandlingstilbud på tværs af region og kommune https://t.co/R4mNXWsuQn #dksund
— Psykiatri og Social (@PS_Region_Midt) 2. februar 2018
Det kan også være små, sjove videoer med gode råd – f.eks. søvnvaner som her. Det er altså et kommunikationsteam med både humor og styr på virkemidlerne (og lige så vigtigt: opbakning til det fra chefen). Fedt. Mere af det.
Sover du dårligt? Mere end en halv million danskere har problemer med at sove, og halvdelen af os sover for lidt. Få gode råd til bedre søvn i vores store søvnguide 😴 https://t.co/GNeFVlEuYv #sundhed #dkvid pic.twitter.com/XItnBDF1jE
— Psykiatri og Social (@PS_Region_Midt) 11. december 2017
2. Sundhedsstyrelsen (@SSTsundhed)
Sundhedsstyrelsen træder stadig barnesko på Twitter – de kom på 15. januar i år – men er meget aktive og har allerede sat solidt aftryk, ligesom de nyder godt af en fermt tweetende direktør i Søren Brostrøm (@SSTbrostrom) til at bakke op.
Dagsordenen er sundhedsfremme og forebyggelse, og det betyder MASSER af oplysning og data. Heldigvis er deres SoMe folk dygtige til at filtrere og give bud på, hvad der op og ned i den brogede sundhedsdebat – f.eks. om HPV-vaccine.
Allerbedst er de, når de giver direkte værdi og gør os klogere. Som her om, hvordan hjernen reagerer på musik.
Hvad sker der i hjernen, når vi hører musik? Det fandt Amalie ud af, da hun medvirkede i et live hjerneeksperiment under en koncert med Dúné. #theinfluenceofmusic #sundhedforalle #sundpol pic.twitter.com/LTyfbA7hGq
— Sundhedsstyrelsen (@SSTSundhed) 16. januar 2018
Eller her, hvor de kommer ridende på ryggen af den ”sibiriske kulde” med gode råd:
Husk at spædbørn er særligt sårbare over for kulde – få gode råd til små børns udeophold i kulden her : https://t.co/gJ7H1biKpu #sstsundhed #sundhedforalle pic.twitter.com/SUzrCUshMP
— Sundhedsstyrelsen (@SSTSundhed) 27. februar 2018
3. Roskilde Kommune (@roskildekommune)
Selvom det er blevet 2018, er det stadig langt fra alle kommuner, der har fundet ud af, hvad de egentlig vil bruge Twitter til.
En af undtagelserne er Roskilde Kommune.
De har HELT fod på, hvad de laver. Først og fremmest i kraft af et kæmpe sprogligt overskud, der på det seneste har sneget sig ind i tweetsne. Jeg ved ikke, om de har skiftet SoMe-manager for nylig eller bare har bestemt sig for at være federe.
Men det gør, at man godt gider læse med, uanset om det handler om affaldssortering, børnehaver eller musikfestivaller, og de har i den grad gjort sig fortjent til at bruge #AlleTidersRoskilde
Se Bambi, vandet er stift! 🦌Men! Isen er ikke tyk nok til, at du må gå ud på den. Den skal være 13 centimeter, og der er vi ikke endnu. Så hold øje på https://t.co/AvJoIsG9pp – der bliver det meldt ud, når der ikke længere er en ko på isen, så at sige…https://t.co/NF708YyqT6
— Roskilde Kommune (@roskildekommune) 28. februar 2018
Roskilde sidder forrest i bussen på vej mod grøn omstilling! #AlleTidersRoskilde bliver nemlig den første kommune i Danmark, som skifter alle sine dieselhakkere ud med elbusser 🚌 Se @Joymogensen udfordre @stemkarim i en lille elbus-quiz her https://t.co/PsTjmmhfUE
— Roskilde Kommune (@roskildekommune) 1. marts 2018
4. og 5. AAU Tech (@aautech) og AAU Engineering (@aauengineering)
I den mere nørdede afdeling ligger Aalborg Universitet med deres profiler for hhv. Fakultet for IT og design og Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.
De to søster-konti giver et virkelig interessant indblik i, hvordan verden af i morgen tager form – og hvordan de to fakulteters studerende er med til at skubbe på udviklingen.
Så smut forbi og bliv klogere.
(Men fair warning: Hvis du som jeg bare laver ”noget med medier”, skal du nok regne med at få følelsen, at du ikke bidrager med ret meget til menneskeheden som sådan…)
Disruption i kunstens verden⚡@Artlandapp blev udviklet under studierne på Aalborg Universitet . Tillykke til de to brødre Mattis og Jeppe, som nu fremhæves af @Forbes , som nogen af de mest spændende unge iværksættere under 30 🌎 #etfdk #dktech #dkbizhttps://t.co/6GVhDYyAkK
— AAU Engineering (@aauengineering) 31. januar 2018
To studerende fra Aalborg Universitet hjælper flere elever i de sydafrikanske skoler med at bestå deres matematikeksamener med et nyt online matematikprogram. #dktech #etfdk #uddpolhttps://t.co/N98RPEsx8g
— AAU TECH (@aautech) 29. januar 2018